Jeg kan beskrive mig selv som en LEGO-entusiast og -samler.
Når jeg tænker på Malcolm Gladwells berømte 10.000-timers reglen for at mestre en færdighed, indser jeg, at den tid, jeg har brugt på at bygge LEGO, er meget tæt på den tærskel.
Men for mig handler det ikke kun om et tal.
Gennem al den tid lærte jeg tålmodighed, eksperimentering, vedholdenhed og selvudfoldelse.
Min passion for LEGO ændrede mit liv.
Og med den passion ønskede jeg at berøre andre menneskers liv ved at bruge legens kraft.
Jeg så et synshandicappet barn smile, da det udforskede en LEGO-bygget fødselsdagskage med sine hænder - fordi det ikke turde røre ved en rigtig kage.
Jeg var vidne til, at en Alzheimers-patient så en rød LEGO-tagbrik, mindedes huset fra sin barndom og stoppede op i stille refleksion.
Jeg så et barn i langvarig leukæmibehandling glemme alle sine kampe, mens det stablede LEGO-klodser - og byggede håb, klods for klods.
Jeg var vidne til, at komplekse matematiske formler gik fra at være skræmmende på papir til at give mening, når de blev arrangeret i et ordnet mønster med LEGO-klodser.
Jeg så, at en LEGO stop-motion-video kunne fortælle en historie uden at bruge et eneste ord - og at børnene følte, at de var en del af den historie.
Jeg hørte et barn, der holdt LEGO for første gang, drømme om at blive ingeniør efter at have lært, hvordan tandhjul fungerer.
Jeg rejste fra det vestligste til det nordligste og hele vejen til de østligste dele af Tyrkiet for at afholde workshops.
Men det, der påvirkede mig mest af alt, var, hvad børn, der har svært ved at tale, går igennem.
Jeg oplevede selv denne proces med min bror.
Jeg var vidne til øjeblikke, hvor han ikke kunne tale, ikke kunne få sin stemme ud. Jeg så, hvor svært det var for ham at holde inde med det, han ville sige - men hvordan han slappede af, når han spillede.
Han ville ændre sig, når han samlede en LEGO-minifigur op.
Han ville tale på dens vegne. Først hviskende, så med voksende selvtillid...
Ingen tvang ham. Der var ingen hast, intet pres. Der var leg.
Det var der, jeg indså det:
For at nogle børn kan tale, skal de først føle sig tryg.
Nogle gange starter følelsen af tryghed ikke med et ord - den starter med en leg.
Det var sådan, Mini-Talks blev født.
Ikke for at fremtvinge tale, men for at åbne et rum for den.
Så børn kan finde deres stemme i deres eget tempo, med figurer, de selv vælger, gennem leg.
Danish 
English 
Turkish 
German